Vabler

Tag hensyn til dine fødder ved køb af løbesko

3 min read
Tag hensyn til dine fødder ved køb af løbesko Tag hensyn til dine fødder ved køb af løbesko Tag hensyn til dine fødder ved køb af løbesko

En smertefuld vabel kan sætte fuldstændigt stop for din løbefremgang, faktisk kan vabler endda afbryde topatleters karrierer. Selvom de ikke er så alvorlige som brud og forstuvninger, bør vabler ikke ignoreres, de de kan påvirke din koncentration og ydeevne. Den bedste fremgangsmåde for enhver atlet er at undgå overhovedet at få vabler, og den forebyggelse starter ved dit valg af sko. Når du løber, rammer din fod jorden på ca. samme måde ved hvert skridt, hvilket får din hud til at gnide mod dine sko eller strømper gentagne gange på samme steder. Sko, der passer dårligt og enten er for stramme eller for store, øger friktionen, og det er friktion der forårsager vabler. Løbesko er designet til at forhindre vabler og skader fra den ensformige bevægelse ved at indeholde særlig trykaflastning, der giver bedre støddæmpning.

Det skal du se efter ved køb af løbesko

Den ideelle løbesko skal passe til den type løb, du dyrker, og til dine fødders form. Når du skal købe løbesko, skal du fortælle ekspedienten om dine løberutiner, f.eks. hvor længe du har løbet; hvilken type omgivelser, du løber i; og om du har eventuelle fodproblemer. Nogle løbesko er designet til asfalt, da de er lette, fleksible og giver støddæmpning til fødderne ved ensformige skridt på hårde, jævne overflader. Nogle sko er designet til terrænløb, hvor der er sten, mudder og andre forhindringer. Disse sko giver bedre ankelstabilitet og støtte på ujævne overflader.

Når du har indsnævret, hvilken type sko, du skal bruge, er det tid til at prøve dem på. Fødder har tendens til at hæve lidt sidst på dagen, på samme måde som de spredes når du løber, så vi anbefaler, at du prøver skoene på sidst på dagen for at få en mere præcis pasform.

Sørg for, at der er nok plads til tæerne. Der bør være cirka en tommelfingers bredde mellem din hæl og skoens hæl. Din fod bør være placeret midt på skoplatformen med skoen svøbt behageligt om din fod, ikke for stramt og ikke for løst.

Når du har fundet et par, der passer godt, så prøv at løbe i dem. Løb på et løbebånd eller et par gange rundt i butikken, for at være sikker på, at der ikke er nogen irritation eller svuppen i hælen – hvilket kan føre til vabler. Spørg også medarbejderen i butikken om gode løbestrømper – de kan gøre en stor forskel.

Når du har fundet de perfekte løbesko, er det vigtigt, at du kun bruger dem til at løbe i.

Kan jeg løbe med vabler?

Uanset, om du løber alene eller deltager i en holdsport, når du skal gå nye sko til, bør du prøve at have et andet par ved hånden. Hvis du mærker, at en vabel er på vej, stop og skift sko med det samme. Hvis det ikke er praktisk, snup et Compeed vabelplaster fra din sportstaske. På den måde bliver din løbetur eller kamp ikke afbrudt, og du skuffer ikke dig selv eller dit hold. En sidste regel til at forhindre vabler – svedige fødder kan også skabe den friktion, der fører til vabler, så det er vigtigt at holde dine fødder tørre. I den forbindelse anbefaler vi, at du bruger fodpudder og regelmæssigt skifter strømper.