Frequently Asked Questions Frequently Asked Questions Frequently Asked Questions
Compeed

Frequently Asked Questions

01

Alle Produkter

1. Generelt

Ved hvilken temperatur bør produktet opbevares?

For optimal brug bør produktet opbevares ved stuetemperatur (15 °C til 25 °C). Produktet kan kortvarigt opbevares ved temperaturer over 30 °C, men altid under 40 °C.

Indeholder Compeed® plaster aktive stoffer?

Ingen af vores produkter indeholder aktive stoffer udover ligtornplastret.

Er der aldersbegrænsing på brugen af Compeed® plaster?

Nej, Compeed® plaster kan bruges af alle, der forstår brugsanvisningen. Der er ingen aldersgrænse.

Har produktet en udløbsdato? Hvor kan jeg se den?

Udløbsdatoen ses på emballagen nedenunder batchnummeret.

Indeholder Compeed plaster animalske produkter eller alkohol?

Ingen dele i Compeed plaster er af animalsk oprindelse. Compeed plaster er vegansk og indeholder heller ikke alkohol.

Er produkterne fremstillet til engangsbrug/biologisk nedbrydelig?

Vores emballage er i øjeblikket ikke biologisk nedbrydelig, men vi er opmærksomme på behovet for miljøvenlig emballage og vores medarbejdere arbejder løbende på det. Husk at bortskaffe emballagen på korrekt vis.

Indeholder produkterne nogle af følgende stoffer: Latex/cellofan/gluten/abitol/benzoylperoxid/nikkel (II)sulfat/mathacrylat?

Nej, ingen af vores produkter indeholder latex, cellofan eller gluten. Vores plaster er ligeledes testet for overfølsomhed og irritation. Der er foretaget standardtests, som var negative.

2. Emballage

Kan jeg bruge uåbnede pakker med Compeed® plaster, selvom udløbsdatoen er overskredet?

Vi anbefaler ikke, at du bruger Compeed® plaster efter endt udløbsdato.

Hvor er batchnummeret placeret på produktet/emballagen?

Batchnummeret er påtrykt bagsiden af emballagen.

3. Indikationer / kontraindikationer

Er der kontraindikationer ved brugen af plaster under amning?

Der er ingen kontraindikation ved brugen af Compeed® vabelplaster under amning.

Kan Compeed® produkter bruges af gravide?

Compeed® vabelplaster kan bruges af gravide. Skulle den gravide dog være det mindste i tvivl, anbefaler vi, at man konsulterer en læge.

Kan Compeed® plaster bruges af personer, som har haft slagtilfælde eller lignende hjertekarsygdomme?

Personer, som har haft slagtilfælde eller lignende lidelser kan godt bruge Compeed® plaster. Skulle der dog være tvivl omkring lidelsens alvor, anbefaler vi, at man konsulterer en læge.

Kan diabetikere bruge Compeed® plaster?

Nej, diabetes er en kontraindikation.

Diabetes kan føre til kredsløbsproblemer og nerveskader, som igen kan forårsage ulceration af ekstremiteter eller dårlig sårheling. Diabetikere bør derfor være yderst omhyggelige ved behandling af sådanne tilstande, og vi anbefaler derfor kun brugen af Compeed plaster til diabetikere efter aftale med en læge.

02

Bumseplaster

1. Generelt

Hvad er forskellen mellem Compeed Conceal & Go bumseplaster og Compeed rensende bumseplaster?

Compeed rensende bumseplaster er tilpasset større områder hvor hudorme og bumser/urenheder kan opstå og skal hovedsagligt anvendes om natten. Compeed Conceal & Go bumseplaster er tilpasset til enkelte bumser og giver en diskret beskyttelse for daglig brug som gør huden glat og ren uden at tørre huden ud.

Indeholder Compeed bumseplaster alkohol?

Der er ikke alkohol i nogle af Compeeds produkter.

Hvilke ingredienser indeholder Compeed Bumseplaster?

Prouduktet er lavet af hydrokolloid. Vores hydrokolloidplaster er kendt for sine gode absorbernende egenskaber. De absorberer overflødig talg og olie. Den flæbrige side af plasteret fjerner også snavs/urenheder og døde hudceller fra huden. På denne møde renser de og bidrager til at beskytte huden mod ekstern forurening. Hele ingredienslisten er opført på pakken

Hvilke typer akne/bumser kan Compeed bumseplaster anvendes på og i hvilke stadier af udbruddet?

Compeed Bumseplaster er velegnet til sorte og hvide hudorme og urenheder (bumser). Det bør ikke anvendes på inficeret bumser.

Hvad er en bums?

Der findes forskellige typer af bumser, sorte og hvide hudorme (åbne og lukkede komedoner) er blandt de mest normale. Ved at kende til forskellen på hvide og sorte hudorme kan du lettere komme af med dem.

Hudorme (åbne komedoner) er tilstoppen med talg og døde hudceller, men en åbning mod hudoverfladen. Hudens pigment malanin, reagerer med oxygen fra luften og giver åbningen dens mørke farve. Hvide hudorme er tilstoppet med talg og døde hudceller uden åbning.

Har Compeed Busmseplaster en bedst før dato?

Compeed Bumseplaster har en holdbarhed på 3 år efter produktion. Se udløbsdato på emballagen.

2. Anvendelse

Skal man trykke bumsen før man sætter Compeed bumseplaster på?

Nej, du bør ikke trykke bumsen før du sætter Compeed bumseplasteret på.

Hvornår kan jeg anvende Compeed bumseplaster?

Compeed bumseplaster skal bruges efter behov på en bums (dog ikke en inficeret), hudorme eller overskydende fedt for at fjerne urenheder.

Hvor på kroppen kan jeg bruge Compeed bumseplaster?

Compeed bumseplaster er testet på næse, kinder, pande og hage. Plasteret kan også anvendes på huden på andre kropsdele med undtagelse af følsomme/sensitive områder såsom slimhinderne.

Hvor længe skal Compeed bumseplaster sidde på?

Det anbefales ikke at lade COMPEED bumseplaster sidde på i længere end 24 timer og plasteret bør ikke genbruges.

Er det okay at klippe i plasteret hvis det ikke passer?

Man skal ikke klippe i Compeed bumseplaster, da det vil svække hvor godt plasteret klæber sig til huden. Formen på plasteret designet for kunne klæbe bedst muligt.

Hvilke produkter kan anvendes under Compeed bumseplaster? (cremer, ansigtsmasker osv.)

Det anbefales at vaske ansigtet før brug. Sørg for at huden er ren og tør da anvendelse sammen med hudcreme kan føre til at plasteret ikke sidder fast.

Hvilke produkter kan anvendes under Compeed bumseplaster? (cremer, ansigtsmasker osv.)

Det anbefales at rengøre ansigtet før brug. Sørg for at huden er ren og tør, eftersom brug i kombination med hudcreme kan medføre at plasteret ikke klæber godt nok til huden.

Er produktet til engangsbrug eller kan de genbruges flere gange?

COMPEED bumseplaster er til engangsbrug.

3. Indikationer/kontraindikationer

Er produktet testet på personer under 18 år?

Der er ikke gjort test på børn under 18 år.

Findes der nogle allergener i Compeed Bumseplaster?

Der er rapporteret få tilfælde af allergiske reaktioner i forbindelse med brugen af Compeed produkter.

Er Compeed Bumseplaster egnet for veganer?

Compeed Bumseplaster indeholder ikke komponenter af animalsk oprindelse.

Er Compeed Bumseplaster testet på dyr?

Comeed Bumseplaster er ikke testet på dyr.

Kan gravide eller ammende kvinder bruge Compeed bumseplaster?

Compeed Bumseplaster er ikke testet på gravide eller ammende. Vi anbefaler derfor gravide eller ammende at konsultere egen læge før brug af Compeed bumseplaster.

Kan Compeed bumseplaster bruges af diabetikere?

Du bør ikke bruge Compeed bumseplaster uden at konsultere egen læge først.

Er det normalt at der opstår rødme efter at jeg har fjernet Compeed bumseplaster?

Rødme kan opstå når du fjerner plasteret – det skyldes plasterets høje klæbeevne og det kan give en mild, smertefri reaktion på huden. Rødmen bør forsvinde indenfor nogle få minutter efter at plasteret er fjernet. Produktet er dermatologisk testet.

Kan jeg bruge Compeed bumseplaster på en betændt bums?

Nej, du skal ikke bruge bumseplaster på betændte bumser. Se venligst advarselsteksten på for-og bagside af forpakningen.

4. Fordele

Hvor lang tid tager det før Compeed bumseplaster virker?

Du begynder at se resultater efter en dag.

Er Compeed bumseplaster vandtætte?

Ja, Compeed Bumseplaster er vandtætte, Men kontakt med vand svækker hvor godt plaseret sidder fast. Vandet vil bare komme ind under kanten på plaseret, ikke igennem det ydre lag af plasteret. Hvis dette skulle ske, træk så forsigtigt af plasteret, træk det af langs huden og påsæt et nyt plaster.

03

Vabler

1. Generelt

Hvor længe kan plastret holde sig?

Holdbarheden afhænger af det brugte plaster:

Vabelplaster medium(x1,x2,x5,x10) til vabler under foden/sport under foden, vabelplaster extreme/sport hæl, vabelpaster small, vabelplaster til tæerne og vabelmix: 36 måneder efter fremstilling. Forkølelsessårplaster: 36 måneder efter fremstilling. Ligtornplaster (+ mellem tæerne), knyster, hård hud og hård hud large: 48 måneder efter fremstilling.

Hvordan forebygger man vabler?

Hvis du går i sko, der er tilbøjelige til at forårsage vabler, bør du beskytte fødderne mod gnidning og friktion med COMPEED® vabelplaster. Under træning, kan du ligeledes forebygge vabler ved at bruge to par tynde strømper.

Hvordan behandler man vabler?

Vabler kan være adskillige dage om at hele. Behandling indebærer at beskytte huden mod yderligere friktion. Brug et COMPEED® plaster til at forhindre dannelse af yderligere vabler og lindre smerte.

Hvordan opstår vabler?

Vabler opstår som følge af gentagen friktion og gnidninger, ofte efter brug af stramme eller ubehagelige sko.

Hvad er vabler?

Vabler er væskefyldte blærer forårsaget af gentagen friktion på huden. Åbne vabler kan være meget smertefulde og adskillige dage om at hele.

2. Anvendelse

Er plastret fremstillet til engangsbrug eller kan det genbruges?

Plastret er kun fremstillet til engangsbrug, og bør ikke genanvendes, hvis det falder for hurtigt af. Brug i stedet et nyt COMPEED® vabelplaster.

Er COMPEED® vabelplaster sikkert at bruge under en neopren våddragt?

Vi ved, at produkter indeholdende smøremidler som f. eks. vaseline kan beskadige neopren og derfor bør undgås. Compeed vabelplaster indeholder ikke stoffer, som består af vaseline eller råolie. Det indeholder stoffer af naturlig oprindelse (hovedsageligt hydrogeneret planteolie og stearylalhohol). Dog er vi ikke bekendt med, om disse stoffer ligeledes kan beskadige neopren.

Er det OK at klippe plastret til i størrelse?

Du bør ikke begynde at klippe i vabelplastrene fra COMPEED®, da det kan påvirke plastrenes klæbeevne. Plastrenes form er optimeret for optimal klæbeevne, og denne form bliver ødelagt ved klipning. Plastrene fås i forskellige størrelser, herunder COMPEED® vabel medium (til hælen), COMPEED® vabel small (til fodens side) og COMPEED® vabel tæer (til vabler på tæerne).

Hvor lang tid bør et Compeed vabelplaster sidde på?

Plastret bør sidde på i flere dage, således at huden får mulighed for at hele hurtigt. Forsøg ikke at fjerne plastret før det begynder at løsne sig i kanterne.

Hvornår bør jeg fjerne vabelplastret?

Plastret bør ikke fjernes for hurtigt. Vent indtil det begynder at løsne sig i kanterne, og træk det derefter forsigtigt af mens du er i bad.

Hvad skal jeg gøre, hvis plastret falder for hurtigt af? Kan jeg genanvende det?

Plastret er kun fremstillet til engangsbrug, og bør derfor ikke genanvendes hvis det falder for hurtigt af. Brug i stedet et nyt Compeed vabelplaster.

Bør jeg prikke hul på vablen inden jeg påfører et Compeed® plaster?

Undgå at prikke hul på vablen med vilje. Hvis der går hul på vablen, bør den renses med mildt sæbevand, efterfulgt af et saltvandsfodbad i 10 minutter. Til sidst påføres et COMPEED® plaster til beskyttelse af vablen.

Hvornår bør plastret påføres?

Plastret bør påføres ved de første tegn på gnidning, for således at forebygge vabler. På eksisterende vabler påføres plastret hurtigst muligt for at lindre smerten og fremme helingen.

Hvorfor bliver plastret hvidt?

Når Compeed® plastret bliver hvidt, er det tegn på, at det virker og fremmer helingen.

3. Indikationer / kontraindikationer

Kan jeg sætte et Compeed® plaster på en blodig vabel?

En blodig vabel er en vabel med et beskadiget blodkar under hudens overflade. Sådan en vabel kan behandles som enhver anden vabel med et Compeed® plaster. Dog anbefaler vi, at du er meget opmærksom på vablens helingsproces og opsøger en læge, hvis du er i tvivl.

Kan jeg sætte et Compeed® plaster på en åben vabel?

Compeed® vabelplaster kan godt bruges på en åben vabel med sår. Compeed® beskytter mod infektion, snavs og vand, og skaber de optimale omgivelser til heling. Compeed® bør først påføres efter desinficering af såret.

Min vabel er så stor, at det største Compeed® plaster ikke er stort nok. Hvad gør jeg?

Vi anbefaler, at du opsøger en læge for optimal behandling, hvis du har en åben vabel, der ikke kan dækkes af et Compeed® plaster.

Kan jeg bruge Compeed plaster på snitsår?

Plastret er ikke udviklet til dette formål. Vi anbefaler derfor at bruge et normalt vandafvisende plaster, således at plastret dækker snitsåret, men kun klæber rundt ved kanten.

4. Fordele

Hvordan kan Compeed® hjælpe med at hele min åbne vabel, hvis plastret forhindrer skorpedannelse?

Skorpedannelse er en naturlig del af helingsprocessen. Skorpen beskytter mod snavs og bakterier, men er ikke optimal i forhold til helingen. Et fugtigt miljø er rent faktisk at foretrække – så længe det er muligt at beskytte den åbne vabel mod snavs og bakterier. Det er dette miljø, som et Compeed plaster forsøger at skabe. Det beskytter såret og skaber samtidig de optimale omgivelser til heling.

Lindrer plastret smerten?

Ja, plastret beskytter mod gnidning og lindrer omgående smerten.

Hvor længe holder et Compeed® plaster, hvis jeg spiller fodbold en hel dag eller under forskellige forhold (vejr, varme, forskellige sko)?

Et Compeed® vabelplaster kan sidde på i flere dage, men det varierer fra person til person.

Hvor længe er vabelplastret om at virke?

Når plastret først er påført, lindrer det omgående smerten og trykket. Plastret fungerer ligesom et andet hudlag og fremmer helingsprocessen.

Er Compeed® vabelplaster vandafvisende?

Ja, Compeed® vabelplaster er vandafvisende. Dog kan kontakt med vand og svømning påvirke plastrets klæbeevne. Vand kan kun trænge ind ved plastrets kanter og ikke igennem det ydre lag. Hvis klæbeevnen bliver påvirket, bør du forsigtigt fjerne plastret og påføre et nyt.

04

Forkølelsessår

1. Generelt

Er emballagen steril? Kan forkølelsessår opstå forskellige steder på kroppen? Hvor længe er et forkølelsessår om at hele? Hvad indeholder plastret til forkølelsessår? Indeholder det aktive stoffer? Lægemidler? Hvordan forebygger man forkølelsessår? Hvor normalt er det, at forkølelsessår kommer igen? Hvordan smitter forkølelsessår? Kan herpes smitte uden symptomer? Hvornår smitter forkølelsessår mest? Hvordan opstår forkølelsessår? Smitter forkølelsessår? Hvordan forebygger man udvikling af forkølelsessåret? Hvad udløser forkølelsessår? Er der risiko for yderligere infektion ved forkølelsessår? Hvor længe varer et udbrud af forkølelsessår gennemsnitligt? Hvordan udvikler forkølelsessår sig? Hvad er symptomerne på forkølelsessår? Hvor almindelige er forkølelsessår? Hvor opstår forkølelsessår som regel? Hvad er forskellen på herpes og forkølelsessår? Hvordan behandler man forkølelsessår? Hvordan opstår forkølelsessår? Hvad er herpes, og hvad er forkølelsessår?

Er emballagen steril?

Produktet er fremstillet under bedste praksis, men er ikke sterilt.

Kan forkølelsessår opstå forskellige steder på kroppen?

Afhængigt af forskelle i den enkelte krops forsvarsmekanismer kan forkølelsessår sommetider være mere alvorlige end normalt. Dette kan ske uafhængigt af den brugte behandling. Området med sår kan være større med flere blærer og/eller adskillige grupper af sår, som udvikler sig forskelligt, ofte ledsaget af øget smerte.

I forbindelse med et herpesudbrud er der desuden altid risiko for sekundære infektioner med bakterier, som kan gøre udbruddet endnu mere smertefuldt og føre til alvorlige problemer. Huden kan endvidere blive ramt af andre sygdomme, som ligner forkølelsessår og som kræver anden specifik medicinsk behandling. Alt dette kan ske med alle former for behandling og er afgørende for selve udbruddet af herpes. Alvorligere symptomer kan dog også være potentielle indikatorer for en meget sjælden overfølsomhed eller allergisk reaktion, selv hvis man normalt tåler produktet. Så hvis man oplever rødmen eller kløe under brug af produktet, bør man omgående stoppe med at bruge det, indtil man har opsøgt læge. Da det aldrig er muligt at vurdere symptomernes alvor på afstand, anbefaler vi, at man opsøger en læge, hvis tilstanden ændrer sig i forhold til tidligere udbrud, bliver værre eller varer længere end normalt og/eller såret ikke heler indenfor 10 dage eller er i nærheden af øjet.

Hvor længe er et forkølelsessår om at hele?

Forkølelsessår heler indenfor 7 – 12 dage. I et klinisk forsøg svarede 65 % af patienterne, der brugte Compeed® plaster til forkølelsessår, at deres forkølelsessår helede hurtigere end med deres normale sårbehandling.

Husk altid at opsøge en læge eller apoteker, hvis forkølelsessåret ikke heler eller bliver værre.

Hvad indeholder plastret til forkølelsessår? Indeholder det aktive stoffer? Lægemidler?

Plastret indeholder ikke noget lægemiddel. Dog indeholder det et ultratyndt lag hydrokolloid – 075, som er et absorptionsmiddel. Hydrokolloid – 075 er en af de nyeste teknologier indenfor sårbehandling og er en væsentlig del af ultratynd, fleksibel og diskret sårbehandling. Behandling med hydrokolloid – 075 forebygger også spredning af virussen.

Hvordan forebygger man forkølelsessår?

Selvom det ikke er muligt at forebygge udbrud af forkølelsessår, kan følgende nedsætte smitten af forkølelsessår og reducere hyppigheden af udbrud:

  • Husk altid at vaske hænder inden og efter berøring af forkølelsessåret.
  • Undgå at kysse, dele drikkevarer og læbeprodukter indtil forkølelsessåret er helet.
  • Hvis du ved, hvad der udløser udbrud, bør du forsøge at forhindre det. Brug f. eks. læbepomade med solfaktor, hvis dit forkølelsessår bliver udløst af ekstremt vejr.

Det er ikke muligt helt at undgå infektion med virussen, eller at undgå fremtidige udbrud.

Hvor normalt er det, at forkølelsessår kommer igen?

Det er meget almindeligt at forkølelsessår kommer igen. Virussen sidder på et ganglion i inaktiv eller latent form. I denne periode reproducerer virussen ikke sig selv. Den forbliver i den latente form på ubestemt tid. Særlige udløsere kan få virussen til at vandre ud til hudens nerver og vise symptomer. Dette kalder man genopblusning.

Selv med et normalt fungerende immunsystem er der risiko for genopblusning, og sommetider sker det spontant. Dog findes der en række kendte udløsere, som kan fremkalde genopblusning: Psykisk stress, angst, feber, ultraviolet lys, sol, nerveskader, vævsskader, svækket immunsystem, varme, kulde, menstruation, andre infektioner, udmattelse eller hormonelle forandringer.

Hvordan smitter forkølelsessår?

Både under første og efterfølgende udbrud kan herpes simplex blærer og sår være fyldt med virussen, og smittefaren er stor indtil såret er helet. Berøring af forkølelsessår efterfulgt af berøring andre steder på kroppen kan resultere i spredning af virussen til de pågældende steder. For at forhindre spredning bør den inficerede person regelmæssigt vaske hænder, især efter kontakt med forkølelsessåret, og man bør undgå at dele kop eller lignende med andre. Forkølelsessår smitter også gennem direkte fysisk kontakt med en inficeret person. Dog er det ufarligt at gå i svømmebad eller spa med et forkølelsessår.

Kan herpes smitte uden symptomer?

Ja, der findes ingen universelle herpessymptomer. Faktisk forholder det sig sådan, at personer med herpes slet ikke fremviser symptomer og symptomerne kan være meget varierende, så symptomerne vil ofte slet ikke være de samme.

Det første klassiske symptom på forkølelsessår er en brændende eller kildende fornemmelse omkring læber eller næse. Udbruddet følger en til to dage senere og efterfølges ofte af synlige væskefyldte blærer. Blærerne brister og resulterer i åbne sår. Hvis det får luft, tørrer forkølelsessåret ud i løbet af nogle dage, hvorefter skorpen falder af.

Hvornår smitter forkølelsessår mest?

Forkølelsessår smitter mest under udbrud, gennem direkte fysisk og intim kontakt, normalt ved kys.

Hvordan opstår forkølelsessår?

Herpes Simplex virus type 1 forårsager generelt forkølelsessår. Man bliver normalt smittet med virussen i den tidlige barndom og vores immunforsvar er desværre ikke i stand til at nedbryde infektionen helt. Virussen forbliver i vores krop, normalt gemt på et ganglion, som er en klynge af nerveceller i hjernen. Der findes ingen definitiv forklaring på, hvad der udløser forkølelsessår, men det er alment kendt at udbrud kan forårsages af en række eksterne faktorer såsom: Sol, stress, koldt vejr, feber, forkølelse eller influenza, udmattelse og hormoner. Forkølelsessår smitter gennem direkte fysisk og intim kontakt med en inficeret person.

Smitter forkølelsessår?

Ja, under udbrud er HSV-1 virussen til stede og den smitter let andre personer, f. eks. gennem kys eller deling af kop, bestik osv. Compeed® plaster til forkølelsessår forsegler forkølelsessåret og forhindrer derved virussen i at sprede sig, mens såret heler. Smittefaren reduceres dermed betydeligt.

Hvordan forebygger man udvikling af forkølelsessåret?

Både under første og efterfølgende udbrud kan herpes simplex-blærer og -sår være fyldt med virussen, og smittefaren er stor indtil såret er helet. Berøring af forkølelsessår efterfulgt af berøring andre steder på kroppen kan resultere i spredning af virussen til de pågældende steder. For at forhindre spredning bør den inficerede person regelmæssigt vaske hænder, især efter kontakt med forkølelsessåret, og man bør undgå at dele kop eller lignende med andre.

Hvad udløser forkølelsessår?

Selv med et normalt immunforsvar kan problemet vende tilbage. Nogle gange sker det spontant. Dog findes der en række udløsende faktorer, som kan fremprovokere nye udbrud: Psykisk stress, følelsesmæssig ubalance, vedvarende stressfaktorer, angst, feber, ultraviolet lys, sol, nerveskader, vævsskader, svækket immunforsvar, varme, kulde, menstruation, andre infektioner, træthed eller hormoner.

Er der risiko for yderligere infektion ved forkølelsessår?

Når en person oplever et udbrud af forkølelsessår, er der risiko for yderligere infektion, som kan forværre udbruddet og gøre problemet mere alvorligt. Ved at dække udbruddet med Compeed® plaster til forkølelsessår mindskes risikoen for yderligere infektion.

Hvor længe varer et udbrud af forkølelsessår gennemsnitligt?

Mellem 7 og 12 dage.

Hvordan udvikler forkølelsessår sig?

Det første symptom på forkølelsessår er en brændende eller kildende fornemmelse omkring læber eller næse. Udbruddet følger en til to dage senere, og efterfølges ofte af synlige væskefyldte blærer. Blærerne brister og resulterer i åbne sår. Hvis det får luft, tørrer forkølelsessåret ud i løbet af nogle dage, hvorefter skorpen falder af.

Hvad er symptomerne på forkølelsessår?

Det første klassiske symptom på forkølelsessår er en brændende eller kildende fornemmelse omkring læber eller næse. Udbruddet følger en til to dage senere, og efterfølges ofte af synlige væskefyldte blærer. Blærerne brister og resulterer i åbne sår. Hvis det får luft, tørrer forkølelsessåret ud i løbet af nogle dage, hvorefter skorpen falder af.

Hvor almindelige er forkølelsessår?

Forkølelsessår er meget almindelige: Undersøgelser viser, at næsten 90 % af alle mennesker over 30 år har haft HSV-1 virussen på et tidspunkt, og mere end 20 % af alle mennesker oplever indimellem udbrud af forkølelsessår. Kroniske forkølelsessår kan være en meget smertefuld tilstand.

Hvor opstår forkølelsessår som regel?

Forkølelsessår viser sig oftest omkring mund og læber (HSV-1 angriber dette område pga. den høje koncentration af nerveender), men kan også opstå omkring næsebor, på kinder og/eller fingre, samt i ganen eller på gummerne. Sårene må ikke forveksles med blister, som opstår på indersiden af munden og ikke har noget at gøre med HSV.

Hvad er forskellen på herpes og forkølelsessår?

Der findes forskellige variationer af herpesvirussen, men de mest almindelige er Herpes Simplex Virus 1 (HSV 1) og Herpes Simplex Virus 2 (HSV 2), hvor HSV-1 er mere hyppig end HSV 2. HSV-1 ses oftest som forkølelsessår.

Hvordan behandler man forkølelsessår?

Forkølelsessår er udbrud, som kan behandles med creme og hydrokolloidplaster. COMPEED® plaster til forkølelsessår skjuler, beskytter og heler ligeså hurtigt som acyclovir 5 % creme*.

* Karlsmark T, Goodman JJ, Drouault Y, Lufrano L, Pledger GW. Vilkårligt klinisk studie med sammenligning af COMPEED® plaster til forkølelsessår og acyclovir 5 % creme til behandling af herpes simplex labialis. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2008; 22 (10): 1184-1193

Hvordan opstår forkølelsessår?

Man får som regel virussen i barndommen.
Næsten 80 % af den voksne befolkning har virussen, men kun 20 % oplever udbrud, som bl. a. forårsages af følgende:

  • Stress
  • Svækket immunforsvar
  • Udmattelse
  • Feber
  • Forkølelse eller influenza
  • Ekstremt vejr (kulde/varme)
  • Sol
  • Menstruation
  • Hormoner

Hvad er herpes, og hvad er forkølelsessår?

Herpes er en virus og ligesom de fleste andre vira, spreder herpes sig mellem mennesker. Herpes adskiller sig dog fra mange andre vira, for herpesinfektionen varer rester af livet. Andre normale vira, som f. eks. forårsager forkølelse eller influenza, bliver med tiden helt nedbrudt af kroppens immunforsvar. Dette er ikke tilfældet med herpes. Herpesvirussen sætter sig på et ganglion, som er en klynge af nerveceller placeret i hjernen, umulig at nå for kroppens eget forsvar. Herpesvirussen reproducerer sig selv og følger en bestemt vej til kroppens overflade og resulterer i det, vi kender som et herpesudbrud eller forkølelsessår. Når herpesvirussen viser sig på denne måde, bliver den som regel dræbt af personens immunsystem. Men herpesvirussen opretholder altid en del af sig selv og gemmer sig i kroppen, hvor den lever videre – resten af personens liv.

Hvor mange herpesvira findes der?

Betegnelsen “herpes” stammer fra det græske ord “herpein”, som betyder “at krybe”. Herpes simplex vira er dobbeltstrengede DNA-vira, som kun inficerer mennesker. Der findes mange typer herpes simplex vira, men kun to dominerende:

  • Herpes simplex virus type 1 (HSV-1)
  • Herpes simplex virus type 2 (HSV-2)

En person kan blive inficeret med en eller begge herpesvira. HSV-1 infektioner ses typisk ved munden, mens HSV-2 infektioner ses omkring kønsorganerne.

2. Anvendelse

Hvor længe skal jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår? Kan jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår, hvis det kilder, men såret endnu ikke er i udbrud? Hvem kan bruge Compeed® plaster til forkølelsessår? Er der sikkert? Kan børn bruge Compeed® plaster til forkølelsessår? Bør jeg undgå solen, når jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår? Sidder Compeed plaster til forkølelsessår fast under daglig kropshygiejne (f. eks. peeling, vask, tandbørstning, aftørring)? Er det sikkert at kysse med forkølelsessår? Er der noget, som jeg ikke bør spise eller drikke, mens jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår? Kan jeg spise og drikke mens jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår? Hvor længe holder en pakke Compeed® plaster til forkølelsessår med 15 plastre gennemsnitligt? Skal Compeed plaster til forkølelsessår sidde på hele døgnet rundt, eller kun i de vågne timer? Hvordan sidder Compeed® plaster til forkølelsessår fast på ansigtsbehåring, herunder skæg? Sidder Compeed plaster til forkølelsessår fast på læbepomade eller læbestift? Hvordan fjerner jeg Compeed plaster til forkølelsessår uden at huden følger med?

Hvor længe skal jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår?

Forsøg ikke at fjerne plastret før det begynder at løsne sig i kanterne. Hvis plastret stadig sidder fast efter 12 timer, er det et optimalt miljø for heling af såret og derfor mere effektivt.

Kan jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår, hvis det kilder, men såret endnu ikke er i udbrud?

Ja, for et optimalt resultat bør man begynde at bruge plastret så snart, man oplever de første symptomer på forkølelsessår.

Hvem kan bruge Compeed® plaster til forkølelsessår? Er der sikkert?

Compeed® plaster til forkølelsessår kan bruges af både børn og voksne, selvom børnegruppen ikke er undersøgt. Forældre bør dog sikre at barnet er gammelt nok, således at barnet ikke tygger på eller sluger plastret.

Kan børn bruge Compeed® plaster til forkølelsessår?

Produktet fungerer ligeså godt på børn, selvom denne gruppe ikke er blevet undersøgt. Forældre bør dog overvåge barnet for at sikre, at barnet ikke tygger på eller sluger plastret.

Bør jeg undgå solen, når jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår?

Der er ingen særlige hensyn ved brug af plastret.

Sidder Compeed plaster til forkølelsessår fast under daglig kropshygiejne (f. eks. peeling, vask, tandbørstning, aftørring)?

Ja, men du bør være forsigtig omkring det berørte område.

Er det sikkert at kysse med forkølelsessår?

Intim kontakt med andre personer bør undgås under udbrud. HSV-1 er til stede under udbrud og kan nemt overføres til andre personer gennem kys eller ved at dele drikkevarer.

Er der noget, som jeg ikke bør spise eller drikke, mens jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår?

Der findes ingen kendte uforenelige drikke- eller madvarer, mens man bruger plastret.

Kan jeg spise og drikke mens jeg bruger Compeed® plaster til forkølelsessår?

Ja, du skal blot sørge for, at produktet forbliver på plads. Da virussen også er til stede i spyttet på personer med forkølelsessår, anbefales det ikke at dele glas eller bestik med andre.

Hvor længe holder en pakke Compeed® plaster til forkølelsessår med 15 plastre gennemsnitligt?

Gennemsnitligt 7 dage, afhængigt af udbruddet. Opsøg en læge eller apoteker, hvis forkølelsessåret bliver værre og/eller ikke er helet indenfor 10 dage.

Skal Compeed plaster til forkølelsessår sidde på hele døgnet rundt, eller kun i de vågne timer?

For et optimalt resultat anbefales det at bruge plastret dag og nat.

Hvordan sidder Compeed® plaster til forkølelsessår fast på ansigtsbehåring, herunder skæg?

Produktet bør kunne sidde fast, selvom man har skæg. Det kliniske forsøg omfattede patienter med skæg og det gav ikke anledning til problemer.

Sidder Compeed plaster til forkølelsessår fast på læbepomade eller læbestift?

Nej, plastret bør sættes på ren og tør hud – fri for creme eller salve. Det er muligt at lægge make-up over plastret.

Hvordan fjerner jeg Compeed plaster til forkølelsessår uden at huden følger med?

Plastret løsner sig naturligt efter ca. 8 timer og bør derefter erstattes med et nyt.

I et klinisk forsøg med 174 personer oplevede 25 % af personerne, at plastret holdt i 12 timer eller længere. Dette kan variere, men man bør ikke fjerne plastret før det begynder at løsne sig.

3. Fordele

Udtørrer Compeed® plaster til forkølelsessår huden?

Plastret tørrer ikke såret og huden ud. Plastret forsegler området rundt om forkølelsessåret og dækker det helt til for således at beskytte det mod forværring gennem f. eks. berøring. Plastret lindrer samtidig kløen og den brændende fornemmelse. Det absorberer noget af væsken og lader resten af såret ånde gennem plastret. Da såret ikke tørrer ud, dannes der ingen skorpe på såret. Såret er mindre synligt for andre og situationen føles mindre ubehagelig uden den tørre, kløende skorpe.

Hvad er fordelene med Compeed® plaster til forkølelsessår i modsætning til andre herpesprodukter og behandlingsformer på markedet?

Compeed® plaster til forkølelsessår er et usynligt plaster med et ultratyndt lag hydrokolloid – 075, som behandler såret fra start til slut. Compeed® plaster til forkølelsessår tilbyder behandling, som klinisk bevist håndterer alle 5 stadier af forkølelsessåret fra start til slut.

  1. Lindrer den brændende og kløende fornemmelse.
  2. Nedsætter de pinlige situationer, da plastret diskret men sikkert behandler sår og hindrer smitte med virussen gennem berøring af det berørte område.
  3. Bidrager betydeligt til reducering af smitte.
  4. Teknologien fremmer optimale bakteriefrie omgivelser og forhindrer skorpedannelse.

Kan Compeed® plaster til forkølelsessår påvirke huden og gøre den tør og kløende?

Plastret bør ikke påvirke sund hud og bør heller ikke gøre den tør eller kløende, da det fungerer ved at skabe et fugtigt miljø, som er optimalt til heling.

Er der lavet kliniske forsøg med Compeed® plaster til forkølelsessår?

Ja, der er lavet kliniske forsøg med Compeed® plaster til forkølelsessår. Disse forsøg beviste, at plastret behandler forkølelsessår på sikker og effektiv vis. Patienter i forsøget svarede, at brugen af plastret resulterede i en behagelig, hygiejnisk, mindre synlig og tålelig behandling af udbruddet. Brugen af forkølelsessårplastret var ikke forbundet med sikkerhedsmæssige udfordringer.

Mindsker Compeed® plaster til forkølelsessår risikoen for spredning af herpesvirussen?

Ja, berøring er den hyppigste kilde til spredning. Compeed® plaster til forkølelsessår forsegler og dækker såret helt af, hvorved berøring forhindres.

Beskytter Compeed® plaster til forkølelsessår mod uv-stråling?

Compeed® plaster til forkølelsessår beskytter ikke tilstrækkeligt mod uv-stråling, og man bør derfor bruge solcreme oven på plastret.

Er Compeed® plaster til forkølelsessår hypoallergent?

Ja, i tilfælde af rødmen eller kløe, bør behandlingen afbrydes, og man bør opsøge en læge.

Er Compeed® plaster til forkølelsessår vandafvisende? Kan det tåle klor- og saltvand?

Plastret er vandafvisende og tåler både klor- og saltvand. Da forkølelsessår ofte sidder i nærheden af munden kan ansigtsvask eller kontakt med drikkevarer påvirke plastrets hæfteevne, og det samme gælder for svømning. Vand kan kun trænge ind ved kanterne, ikke gennem yderlaget. Hvis dette sker, skal plastret blot udskiftes.

4. Virkemåde

Hvordan mindsker Compeed plaster til forkølelsessår den kildende og brændende fornemmelse?

Plastret giver de optimale omgivelser til heling af forkølelsessåret. Med Compeed® plaster til forkølelsessår lindres den kløende og brændende fornemmelse, da plastret beskytter de blotlagte nerveender og forhindrer, at forkølelsessåret tørrer ud og danner en smertefuld skorpe. 92 % af patienterne i et klinisk forsøg svarede, at det kløede og brændte mindre og 81 % svarede, at der ikke blev dannet skorpe i modsætning til andre behandlingsformer.

Hvordan virker Compeed plaster til forkølelsessår?

Hydrokolloid-075 teknologien indeholder en aktiv gel, som fungerer som et ekstra hudlag. Den forsegler forkølelsessåret og fremmer den naturlige heling.

For et optimalt resultat bør du begynde at bruge plastret, så snart du mærker den første kildende fornemmelse. Fortsæt behandlingen dag og nat, indtil udbruddet og såret er helt væk.

Hvordan virker Compeed® plaster til forkølelsessår, hvis det ikke indeholder virusdræbende stoffer?

Antivirale stoffer modvirker reproduktionen af virussen, som dog kun er en lille del af problemet med forkølelsessår. Virussen kan ikke udryddes og derfor består tilgangen her i effektivt at hele forkølelsessåret og behandle symptomerne. Compeed® plaster til forkølelsessår er banebrydende indenfor behandlingen af forkølelsessår, da det effektivt behandler forkølelsessåret og lindrer symptomerne i alle udbruddets stadier.

5. Indikationer / Kontraindikationer

Kan Compeed® plaster til forkølelsessår bruges på ansigtsherpes, der ikke sidder på læberne?

Ja, plastret kan bruges på ansigtsherpes, undtaget rundt om øjnene.

Kan jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår, hvis jeg er gravid eller ammer?

Compeed® plaster til forkølelsessår kan ikke anvendes, hvis du er gravid eller ammer.

Kan jeg kombinere Compeed® plaster til forkølelsessår med andre former for herpesbehandling?

Der findes ikke kliniske oplysninger vedrørende kombination af plastret med andre midler til lokal behandling. Vi anbefaler at bruge plastret uden andre midler til lokal behandling eller at konsultere en læge.

Kan jeg bruge Compeed® plaster til forkølelsessår sammen med andre produkter i samme kategori (f. eks. Carmex, Blistex osv.) eller sammen med solcreme?

Vi anbefaler ikke brugen af creme eller salve under plastret, da det kan påvirke plastrets klæbeevne.

Er der kontraindikationer ved brug af Compeed® plaster til forkølelsessår sammen med andre lægemidler?

Der er ingen kendte kontraindikationer for brugen af plastret sammen med andre lægemidler. Creme eller salve til behandling af forkølelsessår kan påvirke plastrets klæbeevne.

Er Compeed® plaster til forkølelsessår farligt ved indtagelse? Hvad skal jeg gøre i tilfælde af indtagelse af Compeed® plaster til forkølelsessår?

Produktet er fremstillet af sikre materialer og udgør derfor ikke nogen sundhedsrisiko. Der er ingen kvælningsfare på grund af plastrets tynde lag og størrelse. Produktet er dog ikke egnet til indtagelse. Opsøg læge i tilfælde af indtagelse.

05

Ligtorne

1. Generelt

Hvordan forebygger man ligtorne?

For at forebygge ligtorne, skal man begynde med at mindske trykket og smøre fødderne ind, især hvis du går med stramme sko. Brugen af et hydrokolloidplaster såsom COMPEED® ligtornplaster kan ligeledes reducere trykket, mens den naturlige fugtbalance opretholdes.

Hvordan behandler man ligtorne?

Start med at lindre og blødgøre trykpunkterne på foden. Brug evt. et plaster til at beskytte foden mod gnidninger og friktion. COMPEED® ligtornplaster indeholder en særlig gel, der hjælper med at fjerne ligtornen, mens den også lindrer smerte.

Hvordan opstår ligtorne?

Ligtorne opstår som følge af gnidninger og tryk på knoglede overflader, når man går i ubehagelige sko. Huden på foden bliver tykkere for på denne måde at beskytte mod tryk og gnidninger.

Hvad er ligtorne?

Ligtorne er områder med hård hud på foden, der ofte gør ondt ved tryk.

2. Indikationer/kontraindikationer

Kan Compeed ligtornplaster anvendes på vorter?

Compeed ligtornplaster bør ikke anvendes på vorter, da de ikke er blevet testet for denne indikation. Det kan derfor ikke anbefales at bruge plastret til dette formål.

06

Hård Hud

Generelt

Hvordan forebygger man hård hud?

For at forebygge dannelsen af hård hud, kan man smøre huden ind i fodcreme og rense huden; døde hudceller bliver således fjernet, inden de når at blive hårde.

Det er desuden en god idé at beskytte fødderne mod gnidning og friktion, især hvis du bruger sko med hæl, som øger trykket på fodballen.

Hvordan opstår hård hud?

Hård hud opstår som følge af gentagne gnidninger, tryk og vægt, f. eks. når man går med højhælede sko, hvorved hele kropsvægten flyttes over på fodballen.

Hvordan behandler man hård hud?

Start med at lindre og blødgøre den hårde hud. Brug COMPEED® plaster til hård hud, som aflaster, blødgør og lindrer smerter.

Hvad er hård hud?

Hård hud er små, hårde og gullige hudområder, som oftest opstår på hælen eller fodballen. Områder med hård hud er generelt større end ligtorne og mindre afgrænsede.

07

Knyster

Generelt

Hvordan forebygger man knyster?

Du kan forsinke dannelsen af knyster ved at passe godt på dine fødder. Undgå unødvendige tryk ved at gå i behagelige sko, især omkring led- og tåområdet. Når en særlig anledning kræver smarte sko med spids snude, anbefaler vi, at du polstrer området for at mindske trykket.

Hvordan opstår knyster?

Indadrettet tryk på tæerne kan forårsage knyster, hvorved tåen begynder at pege ind mod foden og leddet presses ud. Stramme og ubehagelige sko kan forværre tilstanden.

Knyster kan ligeledes være forårsaget af underliggende lidelser. Opsøg en læge i tvivlstilfælde.

Hvordan behandler man knyster?

Den eneste permanente behandling af knyster er operation. Det er dog heldigvis muligt at mindske friktion og gnidning af det berørte område. COMPEED® plaster til knyster forhindrer yderligere gnidning og lindrer smerter, forårsaget af tryk og hård hud.

Hvad er knyster?

Knyster er hårde buler på fodens inderside. Knyster kan være meget smertefulde.